Vilkår Og Betingelser

Når du går ind på dette website, accepterer du at være underlagt alle de vilkår og betingelser, der er anført nedenfor. Hvis du ikke kan acceptere disse vilkår og betingelser for brug, bedes du forlade websitet.

Read more
1. OM OS

Bentley Motors Limited (”vi”, ”os”) er en virksomhed, der er registreret i England og Wales (virksomhedsregistreringsnummer 0992897). Der er områder på dette website, som relaterer sig til vores distributører og forhandlere, og i den udstrækning der gives oplysninger på deres vegne, påtager vi os intet ansvar for indholdet. Kontakt venligst distributøren eller forhandleren direkte, hvis du ønsker at henvende dig til dem.

2. OPLYSNINGERNES NØJAGTIGHED PÅ DETTE WEBSITE OG PÅ TREDJEPARTSWEBSITES

Vi bestræber os på at holde al information på dette website opdateret. De produktspecifikationer, der findes på websitet, er dog kun til orientering. Da vi hele tiden forbedrer vores produkter, kan der forekomme ændringer i vores modeller, standarder eller ekstraudstyr. Vi forbeholder os til enhver tid ret til at ændre disse produktspecifikationer uden varsel. Du kan få nøjagtig, opdateret information ved at kontakte din nærmeste eller foretrukne Bentley Motors-forhandler.

Vi er ikke ansvarlige for indholdet på tredjepartswebsites.

3. INGEN INDGÅELSE AF KONTRAKT

Da indholdet af dette website udelukkende er til almindelig orientering, udgør det ikke et tilbud om salg af specifikke varer.

4. SELVSTÆNDIGE DISTRIBUTØRER OG FORHANDLERE

Distributører og forhandlere er selvstændige juridiske enheder og er ikke vores repræsentanter, ligesom de ikke kan forpligte os ved en udtrykkelig eller underforstået handling.

5. TAL FOR BRÆNDSTOFØKONOMI

Statistik for brændstoføkonomi anføres i overensstemmelse med EU-direktiv 93/116/EF.

6. SIKKERHEDSRÅD

Alle referencer til ydelse eller hastighed for vores køretøjer på dette website udgør ikke en opfordring til at køre hasarderet eller overtræde færdselsloven. Dette website er ikke en erstatning for de vigtige sikkerhedsinformationer, der findes i den køretøjsmanual, der følger med dit køretøj.

7. IMMATERIELLE RETTIGHEDER – COPYRIGHT OG VAREMÆRKER

Alle rettigheder til indholdet på dette website, herunder copyrights, designret, databaserettigheder, patenter, opfindelser, knowhow, kildekoder eller andre immaterielle rettigheder, er ejet af eller givet i licens til os. Du har lov til at se disse materialer på en computerskærm og til at downloade og udskrive en papirkopi til brug som informationsressource om os.

Du forpligter dig til ikke at:

• ændre eller fjerne meddelelser om copyright, varemærke eller andre meddelelser om ophavsretlig beskyttelse

• kopiere, downloade, videregive, sende, distribuere eller offentliggøre tekst, illustrationer, diagrammer, grafik, ikoner, logoer, billeder og selve opsætningen af disse samt underliggende kildekoder og software i kommercielt eller offentligt øjemed uden forudgående skriftlig tilladelse fra den respektive rettighedshaver

• bruge dette website til at uploade eller distribuere materiale, der indeholder virus eller lignende, eller til at foretage dig noget, der kan forstyrre eller afbryde dette website eller dets serviceydelser

• etablere et link til dette website fra et andet website samt intranet- eller ekstranetwebsite uden forudgående skriftlig tilladelse.

Brug af Bentley-skrifttypen er udelukkende forbeholdt Bentleys officielle kommunikation, digitale indhold, film, emballage, etiketter og dele, der er specifikke for Bentley. Enhver uautoriseret eller uberettiget brug vil blive anset for at være en overtrædelse af vores immaterielle rettigheder, og der kan træffes foranstaltninger for at beskytte disse rettigheder.

8. WEBSITETS PÅLIDELIGHED

Selvom vi tilstræber at undgå fejl på dette website, kan vi ikke garantere, at det ikke afbrydes, eller at det er fri for fejl. Vi forbeholder os til enhver tid ret til at indstille eller fjerne hele eller dele af websitet uden varsel, og uden at vi pådrager os erstatningsansvar i den forbindelse.

9. GARANTIFRALÆGGELSE

ENHVER UDTRYKKELIG GARANTI, ERKLÆRING, BETINGELSE AF ENHVER ART ELLER ANDRE VILKÅR, DER ER UNDERFORSTÅET IFØLGE GÆLDENDE LOVGIVNING ELLER RETSPRAKSIS, HVAD ANGÅR DETTE WEBSITE, ELLER INFORMATIONER, INDHOLD, MATERIALER ELLER PRODUKTER PÅ DETTE WEBSITE, ER HERMED UDTRYKKELIGT UNDTAGET I DET OMFANG, DET ER TILLADT IFØLGE LOVEN.

VI ER UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER ANSVARLIGE FOR DIREKTE ELLER INDIREKTE, DOKUMENTEREDE TAB ELLER FØLGESKADER (DET VÆRE SIG VEDRØRENDE FORTJENESTE ELLER TAB ELLER PÅ ANDEN VIS), OMKOSTNINGER, KRAV, UDGIFTER ELLER ETHVERT ANDET KRAV OM ERSTATNING, UANSET DETTE SKYLDES HANDLINGER, UNDLADELSER ELLER FORSØMMELIGHED FRA BENTLEY MOTORS LIMITED, DETS MEDARBEJDERE ELLER REPRÆSENTANTER, DER OPSTÅR AF ELLER I FORBINDELSE MED BRUGEN AF DETTE WEBSITE ELLER INFORMATIONER, INDHOLD, MATERIALER ELLER PRODUKTER PÅ DETTE WEBSITE, MED UNDTAGELSE AF DØDSFALD ELLER PERSONSKADE, DER FORÅRSAGES AF BENTLEY MOTORS LIMITED, DETS MEDARBEJDERE ELLER DETS REPRÆSENTANTERS DOKUMENTEREDE FORSØMMELIGHED.

VI ACCEPTERER INTET ANSVAR ELLER NOGEN ERSTATNINGSPLIGT FOR ADGANG TIL ELLER MATERIALE PÅ WEBSITES, DER LINKES TIL FRA ELLER TIL DETTE WEBSITE.

10. ÆNDRING

Vi forbeholder os til enhver tid ret til at ændre disse vilkår og betingelser uden forudgående varsel. Den nye version vil blive offentliggjort på websitet og vil øjeblikkeligt træde i kraft og være gældende for al brug af websitet fra tidspunktet for offentliggørelsen.

11. BETINGELSERNES OVERLEVELSE

Såfremt en bestemmelse i disse vilkår og betingelser bliver ulovlig, ugyldig eller på anden vis ikke kan håndhæves i henhold til lovgivningen i en given stat eller land, fjernes den fra disse vilkår og betingelser. Enhver anden bestemmelses lovlighed, gyldighed og håndhævelse i henhold til lovgivningen for dette jurisdiktionsområde og dennes eller andre bestemmelsers lovlighed, gyldighed og håndhævelse i henhold til lovgivningen for dette jurisdiktionsområde vil ikke blive påvirket deraf.

12. JURISDIKTIONSOMRÅDE

Disse vilkår og betingelser reguleres udelukkende af engelsk ret og fortolkes i henhold hertil. De engelske domstole har enekompetence til at træffe afgørelse i eventuelle tvister i forbindelse med disse vilkår og betingelser.

13. ERKLÆRING VEDRØRENDE KORRUPTIONSBEKÆMPELSE

Vi bestræber os på at forhindre bestikkelse og korruption og støtter nationale og internationale tiltag til at forhindre dette. Da vi er en virksomhed, som er registreret i England og Wales, er vi primært reguleret af dette lands love, herunder den engelske lov om bestikkelse, Bribery Act 2010, der gælder for vores adfærd både nationalt og internationalt. Vi vil desuden overholde alle de love, der er relevante for bekæmpelse af bestikkelse og korruption i alle de jurisdiktionsområder, hvor vi driver virksomhed.

Vores medarbejdere og de personer, der handler med vores bemyndigelse, er underlagt et adfærdskodeks og politikker, der er gældende for deres adfærd. Dette omfatter et krav om at overholde vores regler for bestikkelse og korruption. De må ikke anvende vores forretningsforbindelser til egen fordel og skal udføre deres arbejde på en ærlig og ubestikkelig måde i overensstemmelse med vores politik for korruptionsbekæmpelse. De må ikke forsøge at få, modtage eller opnå, det være sig direkte eller indirekte, gaver eller andre belønninger, der har til hensigt at få dem til at udføre deres arbejde på en upassende måde. De må heller ikke tilbyde eller give bestikkelse eller foretage betaling for at fremme en sag på vores vegne.

Som en yderligere understregning af vores indsats for at forhindre korruption og i lighed med andre virksomheder inden for Volkswagen Group fremmer vi aktivt muligheden for, at vores medarbejdere (og vores forretningspartnere) kan indberette observerede eller kendte tilfælde hos Bentley Motors Limited af korruption, bedrageri eller andre potentielle kriminelle handlinger ved hjælp af VW's ombudsmandsfunktion.

Ombudsmandsfunktionen består af eksterne advokater, der har til opgave at assistere VW-organisationen, og de er derfor uafhængige og uvildige, hvad angår de forhold, du gør dem opmærksom på.

De kan kontaktes fortroligt af alle medarbejdere og forretningspartnere, der ønsker at indberette eventuelle beviser på kriminelle handlinger vedrørende Volkswagen Group eller nogen af dens varemærkeselskaber, herunder Bentley Motors Limited.

Kontakt Dr. Buchert telefonisk på +49 / (0) 6105 / 92 13 55, eller send en e-mail til dr-buchert@dr-buchert.de

Kontakt Mr. Rohrbach telefonisk på +49 / (0) 69 / 65 30 03 56, eller send en e-mail til rohrbach@ra-rohrbach.de

Du kan få yderligere information om VW's ombudsmandsfunktion og andre muligheder for indberetning af problemer online ved at klikke på linket herunder:

http://www.ombudsmen-of-volkswagen.com/

© 2018 Bentley Motors Limited. Alle rettigheder forbeholdes